En lille én efter julefrokosten på Amager
2300 København S huser oceaner af caféer, værtshuse, kebabbikse, kioske og så videre. Det kan faktisk være lidt af en jungle at finde ud af, hvor man skal starte og slutte. Finder du dig selv på Amager efter din julefrokost, kan du nedenfor læse om nogle gode steder, du kan afprøve i det lokale.
Old Irish Pub
Tag en tur på nyåbnede The Old Irish Pub på Amagerbrogade. Her lover de vaskeægte irsk stemning med mørke øl og live musik.
Der er bestemt også mulighed for en svingom. Du kan blive ekstra længe hos Old Irish Pub, de lukker nemlig først kl. 06!
Old Irish Pub
Amagerbrogade 91
Pelikan Café
Amagers lokale Pelikan Café summer altid af liv. Her mødes man ofte til en drink (eller to) og selvom musikken er høj, lægger indretningen op til gode snakke, grin og sladder henover de små borde. Hvis du skal prøve noget helt nyt kan du kigge forbi nyåbnede Whammy Bar. Et intimt, charmerende lille sted med rig mulighed for at afprøve nye drinks. Selv fremhæver de deres Margarita og spicy Creole Mary. Faktisk har stedet fået brygget deres helt egen øl – Wham IPA af Mikeller. De har åbent til kl. 02 både fredag og lørdag.
Pelikan Café, Amagerbrogade 84
Whammy Bar, Østrigsgade 13
Silas Kebab
Silas har i dag to butikker på Amager. De har åbent helt til kl. 03 både fredag og lørdag. Her skal man nødig gå glip af deres hjemmelavede pitabrød, som er lidt større og lidt bedre end alle andre steder. Ps: Hvis du mangler et til argument, så er de ekstra gavmilde med kødet.
Silas Kebab
Amagerbrogade 124
Chongs Burger & Grill
Amagers perle finder du i Hollænderdybet. Her finder du Chongs. En lille, nogle gange lidt kaotisk kinesisk ”restaurant”. Chongs har ligget samme sted i mange år, men evner stadig at servere en af Københavns allerbedste flæskestegssandwiches. Den er ekstra fedtet og særdeles velegnet til en lidt træt sjæl. Er du mere sulten serverer de en kyllingeburger med fritter til kun 30 kroner.
Chongs Burger & Grill
Hollænderdybet 22
Læs også, hvor du skal gå hen, hvis du befinder dig på Frederiksberg: En lille én efter julefrokosten på Frederiksberg