Kostbar kongevin
”Kongernes vin og vinenes konge,” plejer folk at skrive, når det handler om barolo. Jeg har duftet, smagt, duftet igen og smagt igen og har nu en mening om en masse baroloer. Om der er noget royalt over det, ved jeg nu ikke. Men barolo dufter godt og smager godt. Og de gode baroloer er af en statur, der indgyder respekt og samtidig giver lyst til et glas mere.
Jeg bekender gerne, at der ofte er et sammenfald mellem mine vinøse præferencer og et relativt koldt klima i den region, hvor druerne er dyrket. I baroloens hjemstavn, Piemonte, er der ikke varmt. Bevares, vi er i Italien, så det er jo ikke just Avedøre-klima, men i forhold til mange andre vindyrkende regioner er Piemonte trods alt et køligt sted. På vinmarkerne på de rullende bakker i Norditalien står der barbera, cortese, arneis, dolcetto og mange andre druesorter, som bliver til mousserende vine, hvidvine og en lang række forskellige rødvine. Men når Piemonte regnes som et af de vigtigste klassiske vinområder i verden, er det altså ikke på grund af de frugtige, røde dolcettoer eller de sprøde, hvide corteser. Som så mange andre steder er det nemlig de store vine, der er blevet synonyme med området, selvom det i mængde langt fra er dem, der er vigtigst. I Barolo og Barbaresco når nebbiolo sit zenit, og de bedste vine herfra hører til de bedste vine overhovedet.
STEDET
Rullende bakker, Alperne i baggrunden og vinmarker over det hele. Det er umiskendeligt italiensk, men grundet breddegrad og højdemeter også køligt, i hvert fald i vinsammenhæng. Afskåret fra Frankrig og Schweiz af de mægtige Alper ligger Piemonte lidt for sig selv, hvilket har givet en helt anden udvikling end for eksempel i Bordeaux eller andre af de store, berømte vinregioner i verden. Der har simpelthen ikke været det samme kommercielle pres og de samme afsætningsmuligheder i Piemonte, og selv i dag er det fortsat de store vine, der i høj grad eksporteres, mens de mange andre små vine konsumeres lokalt.
NEBBIOLO
Som en form for ondskab fra naturens side er nogle af verdens største vine ofte lavet på druesorter, som er virkelig svære at have med at gøre. Ligesom med pinot noir i Bourgogne så er nebbiolo nem at mislykkes med, svær at tæmme og ustyrligt svær at få til at optræde på absolut topniveau. Nebbiolo dyrkes naturligvis andre steder i verden end lige Piemonte, men det er i påfaldende og forsvindende lille grad, når man tænker på, hvor berømte og eftertragtede barolo og barbaresco er. Grunden kunne være, at nebbiolo kræver ret bestemte betingelser for at kunne dyrkes fornuftigt og har et ret snævert sweetspot for, hvornår den virkelig lykkes. Nebbiolo skal helst have meget varme om dagen, kølige nætter, god soleksponering (dvs. typisk på en sydvendt skråning) og helst stå et par hundrede meter over havets overflade. Den lille, tykskallede drue giver høj syre og høj tannin, og derfor er det alfa omega for vinenes balance, at druerne er helt modne, men ikke overmodne. I for kolde år bliver vinene uhyggeligt syre- og tannindominerede, mens de i for varme år mister den friske frugt og hurtigt bliver trætte og ”kogte” i smagen.
Nebbiolo springer tidligt ud, men modner sent, og vækstsæsonen er altså typisk fra april og til tider helt til november. Man kan på den måde sammenligne betingelserne med for eksempel dansk frugt og grønt, som ofte berømmes for netop smagstæthed, dybde og friskhed i forhold til frugt og grønt fra varmere himmelstrøg, som modner hurtigt, men ofte mangler dybde og længde i smagen.
VINEN
Barolo dufter og smager af roser, tjære, jordbær, kirsebær, blomster, kamfer, mentol, tobak og trøfler og er på samme tid let og kraftig – er altid strukturdomineret med høj syre og høj tannin, der gør den både mundvandsproducerende og udtørrende. Det er altså en kompleks sag, og baroloens allerstørste force er netop dens dybde, kompleksitet og majestætiske struktur. Den er notorisk lagringsegnet og til tider direkte lagringskrævende og kan som ung være stram på grænsen til det utilnærmelige, aromatisk lukket og tandkødsflænsende, mens den som gammel er aristokratisk, balanceret og nærmest underspillet på trods af de mange aromatiske indtryk.
Man har i mange år brugt meget tid og spalteplads på at diskutere en af de store skel i regionen, nemlig mellem traditionalister og modernister, men det er, som om mange producenter efterhånden har fundet sig til rette med deres egen stil og ikke længere har så travlt med at skulle manifestere sig som det ene eller det andet. Der er mange producenter, der tager lidt fra begge lejre. Kort fortalt er det store skel mellem traditionalisterne og modernisterne deres brug af barriques (små, franske egetræsfade) til lagring af vinen. Traditionelt har man ladet vinen gære naturligt, haft lang maceration (drueskallernes udblødning i mosten) og lagret vinen på de store botti (store, traditionelle fade). Modernisterne, med Angelo Gaja og Elio Altare i spidsen, ønskede at lave barolo med mere klar frugtprofil, med lavere tannin og et rundere, mere cremet og charmerende udtryk. Det gjorde man ved at temperaturkontrollere gæringen, forkorte macerationstiden og lagre på barriques. I et traditionsrigt område som Piemonte skaber den slags naturligvis sure miner hos nogle, mens det til gengæld har åbnet baroloens verden for andre. Jeg har både smagt og drukket masser af begge dele og kan forsikre om, at der findes både gode og dårlige vine i begge kategorier. Hvis man synes, oversøisk vin er forfærdelig, og at bordeaux ikke har været sig selv siden 80erne, så skal man nok overveje at styre udenom de allermest ekstreme modernister, men nu er hverken forandring eller barriques jo sådan set særligt onde i sig selv.
HVAD SKAL MAN KØBE?
Jeg har ladet en lang række importører komme med deres bud på, hvilke baroloer det er værd at investere sine hårdt tjente penge i, og har fundet en stribe forskellige vine, der hver kan sit, men alle er en fornøjelse at drikke.
DE STORE VINE
Vine med dybde, kompleksitet og nerve. Kostbare, jovist, men også blandt de helt store rødvine her i verden.
2004 Roberto Voerzio Barolo ”Rocche dell’Annunziata Torriglione”
En af de store navne i Barolo og i den grad en vin med knald på. Ekstremt potent og dyb i en relativt moden og samtidig magtfuld stil. Masser af klassiske toner af kirsebær, kamfer, rålakrids, tobak, mørke bær, rosenblade og orangeskal kombineret med modernistiske kendetegn som chokolade, brombær og bløde tanniner.
1050 kr.
www.adriatvinimport.dk
2009 Vajra Barolo Cerretta
Lys og elegant. Floralt og køligt udtryk med udtalt rosenpræg, mentol, mørke og lyse kirsebær, skovjordbær i en for årgangen forbavsende frisk stil. Nærmest semiaristokratisk i sin underspillede, men overskudsagtige stil.
550 kr.
www.hjhansen-vin.dk
2009 Luciano Sandrone Barolo Cannubi Boschis
Mørk, mørk sag, der ser mere moderne ud, end den er. En del fad, som dog er fint balanceret, og tonsvis af dyb, flot, mørk frugt, tjære, røg, søde roser og overmodne jordbær. Forbilledlig kombination af den nye og gamle skole med et mørkere og sødere udtryk end traditionalisterne, men med friskhed, flot struktur og læskende syre.
850 kr.
www.domainebrandis.dk
2008 Fenocchio Riserva Bussia
Fuldstændig fremragende lærebogsbarolo og så til ufattelig lav pris. Hele paletten af klassiske aromaer er til stede. Kirsebær, jordbær, roser, mentol, trøffel osv. Syredreven stil med fast og markant tanninbid, der strammer og frisker uden at blive for adstringerende.
325 kr.
www.winewise.dk
DE GODE KØB
God barolo er aldrig billig, men for lige over 200 kroner og et par hundrede kroner frem kan man altså få noget, der smager fantastisk, og som er en virkelig god introduktion til, hvad det er, barolo kan.
2010 Fenocchio
Floral, åben og indsmigrende. Relativt bløde og modne tanniner og næsten burgundisk i sin elegance. Kirsebær, kød, roser og et lille hint af trøffel. Et lille mesterværk af en basisbarolo og et ekstremt godt køb.
215 kr.
www.winewise.dk
2009 Brovia Barolo
Relativt lys og let stil, men med masser søde, røde bær, mørke kirsebær, læder, roser og hint af tjære. Ekstremt elegant og underspillet kombinerer den traditionel barolos lidt hårde syre- og tanninstruktur med rig frugt og en utrolig harmonisk stil. En vin der så absolut virker drikkeklar, men med garanti også vil udvikle sig i kælderen.
350 kr.
www.domainebrandis.dk
2010 Mauro Molino Barolo
Snorlige basisbarolo med mørk frugt, jordbær, mentol, roser og engelsk lakrids. Underspillet stil, men alligevel en vin der leverer langt over prisskiltet med sin fornemme struktur, dybde og renhed.
300 kr.
www.theis-vine.dk
