Fotoreportage: Nytårskur med hotdogs og østers
I lørdags var Copenhagen Food forbi Kødbyen til nytårskur. John fra Johns Hotdog Deli grillede pølser i massevis, mens Henri fra HAV ubarmhjertigt svang østerskniven. Se højdepunkterne fra nytårskuren her.
Johns Hotdog Deli åbner i Kødbyen til februar og vil dagligt servere hottere udover det sædvanlige.
Der var stort fremmøde til nytårskuren. John stod for at grille pølserne, og resten kunne man selv designe.
Pølsen er fra Hallegaard og er lavet med bacon og ramsløg.
Vælg mellem hjemmelavede toppings: peberfrugtrelish, hjemmesyltede rødløg og agurk, cidersyltede radiser, rødbedechutney med øl og cacaonibs og løgrelish med chili.
En færdig hotter – lige til at sætte tænderne i!
Ligesom toppings var udvalget af øl stort. Og selvfølgelig stod Henri Lees nye hotsaucer på hylden.
Øl fra Amager Bryghus.
HAV delte danske Venø-østers ud til gæsterne. HAV har butikker i Torvehallerne og Hellerup og er som de eneste i Danmark forhandlere af Venø-østers.
Henri Lee fortalte begejstret om østers og havde mange forskellige varianter med, så alle kunne få et indblik i østersens diversitet.
Der blev åbent østers i lange baner…
… og der blev spist østers i lange baner.
Henri Lees skønne hotsaucer. I stedet for at bruge den klassiske stærke tabascosauce foreslår Henri hotsaucer med hindbær, granatæbler, jalapenos og lime. Copenhagen Food er begejstrerede!