Flere kødfrie dage
Stadig flere danskere dropper kødet, skruer op for grøntsagerne og spiser vegetarisk et par gange om ugen. I sin nye kogebog 'Flere kødfrie dage' har Nadia Mathiasen skåret kødet helt fra og udviklet smagfulde hverdagsretter, som selv kødelskere vil spise med glæde. Vi deler fem opskrifter her.
I 2016 udkom Nadia Mathiasens kogebog ‘Kødfri mandag’, som er fyldt med opskrifter, der inspirerer til at holde mindst én dag om ugen kødfri. Nu udgiver madbloggeren efterfølgeren Flere kødfrie dage med 52 nye vegetariske opskrifter, så du kan holde endnu flere kødfrie dage.
Opskrifterne er delt op i årstiderne og tager udgangspunkt i sæsonernes grøntsager. Sideløbende lærer du, hvordan du får maden til at smage dejligt med krydderier fra alle verdenshjørner og umami-rige ingredienser som svampe, ost og tomater.
Flere kødfrie dage er udgivet i samarbejde med Strandberg Publishing og koster 249,95 kr.
Ravioli med ricotta, græskar og smørstegt salvie
Brændende kærlighed med karamelliserede løg og rodfrugter
Klassisk ratatouille med peberfrugt, squash og auberginer
Helstegt blomkål med brunet smørsauce med soja, ingefær og chili
Hvide asparges med løvstikkehollandaise og friterede løvstikke
LÆS OGSÅ: Lær at forvandle kål til grønne og velsmagende retter