Tema

Et korstog for snapsen

Vi har det fint med vodka og gin. Og man afslutter hellere end gerne en god middag med de gyldne dråber af cognac, armagnac og calvados. Men hvad med vores egen snaps, der er højaktuel i juletiden? Nick Kobbernagel Hovind fra Ruby satte sig for at arbejde lidt med den og prøve at finde ind til dens sjæl. Resultatet blev en række cocktails, der er nordiske i deres udtryk. Og et par gode opskrifter på hjemmelavede snapse, som er nemme at gå til.

Af: Nick Kobbernagel Hovind / Foto: Kia Hartelius

12. december 2016

Trækketid for snaps

Et par regler:

Blomster = 1 døgn
Blade/urter = 1 til 3 uger
Rødder, grene, frugter = nogle måneder

Et kort kig på snapsens historie giver et indblik i, hvordan spiritussen endte med så dårligt et ry. Aquavit, akvavit eller snaps er ikke altid blevet nydt til mad og i cocktails. Igennem 17-, 18- og 19-hundredtallet blev den drukket i store mængder – lidt for store mængder vil mange nok mene. Det var ikke ukendt i arbejderklassen, at når herren i huset fik løn, blev det meste drukket væk, inden han nåede hjem med pengene til husholdningen. Og snapsen var ofte synderen. En svensk præst beskriver for eksempel i sin dagbog i 1809, at der indgår 21 snapse og tre toddyer i en mådeholden mands kost. Den første og sidste dram tages liggende i sengen.

Livets vand

Det skal dog siges, at aquavit kom til verden med lidt andre hensigter. Livets vand, som den direkte oversættelse er, blev fremstillet til medicinske formål. Destilleringen foregik i sin tid ofte på klostre. Og det var i virkeligheden vin, der blev destilleret og derefter tilsat urter, bark og frugter. Hensigten var at tilføre væsken en helbredende effekt. Enebærspiritus var særligt udbredt i gamle dage, da enebærolierne afskrækkede lus.

Tyskerne var de første, der drak spiritus for nydelsens skyld – eller effektens. Allerede i 1360 beskriver man i Frankfurt ”der schnapsteufel” (snapsedjævlen). Det er også tyskerne, der udbreder destillering på korn og senere roer, hvilket gør, at de nordiske lande kommer med på vognen.

Ligesom i Tyskland tilsætter vi urter og krydderier til vores akvavit i de nordiske lande. Formålet har i starten været at skjule den beske smag fra en dårlig destillering. Senere bliver det tradition, og de mest udbredte krydderier er stadig den dag i dag porse, dild og kommen.

Jeg har valgt at foreslå lidt anderledes snapse, som kunne være sjove at lave i denne tid.