Brødrene Lollis vinanbefalinger til Italian Dining Week 2016
De tre dansk/italienske brødre Roberto, Paolo og Guido Lolli ejer og driver sammen Adriat Vinimport, Restaurant Casa d'Antino og Restaurant La Buca. Med en dansk mor og en italiensk far har alle tre brødre både Italien og Danmark tæt på hjertet, hvad angår familie, mad og vin. Vi mødtes med dem til lidt mad og et glas vin. Her bad vi dem hver især om at udvælge en speciel interessant, italiensk vin i anledningen af Italian Dining Week 2016.
Guido Lolli: Dolcetto d’Alba DOC, Elio Altare, Piemonte Italien
Vinen kommer fra Piemonte i det nordlige Italien, som i sig selv er et meget populært område blandt andet på grund af deres Barolovine, men druen, dolcetto, er desværre lidt overset. Dolcetto har en del frugtsyre og en masse farve. Til gengæld har den ikke så meget garvesyre, så udtrykket hos druen er forholdsvis friskt og læskende. Det, som gør dolcetto speciel, er, at den kan noget med charcuteri. Det er der ikke særlig mange vine, der kan ifølge Guido. Dolcetto-druen bliver ofte sammenlignet med barbera-druen, som også ses i Piemonte, men dolcettoens lethed og vibrerende stil gør den anderledes og helt klart til en interessant vin.
Elio Altares dolcetto er produceret på ældre vinstokke, som er 20-40 år gamle og plantet i kommunen La Morra, Piemonte. Mosten har macereret to-tre døgn på skinnet fra druerne og har derefter ligget ti måneder på ståltanke. Elio Altare er en meget populær producent i Piemonte, og det smitter af på priserne på hans vine. Dog er hans dolcetto til at betale, som mange andre dolcettoer er. Så vinen her er måske lidt over hverdagsniveau, men stadig i et meget fornuftigt prisleje. Med Elio Altares dolcetto får man ifølge Guido lov til at smage et godt håndværk og en spændende drue.
Paolo Lolli: Etna Rosso DOC, Tenuta delle Terre Nerre, Sicilien Italien
Ifølge Paolo har der været så meget power-vin i det sicilianske lavland – for eksempel Nero d’Avola. Men på det seneste er der begyndt at ske ting og sager rundt omkring på Sicilien og typisk lidt højere oppe. Eksempelvis på Etna. Det har givet et nyt udtryk i vinene fra Sicilien, der har gjort dem meget lettere og mere elegante. Derudover oplever man også et spændende arbejde med de lokale druesorter for tiden, og her kommer huset Tenuta de Terre Nerre ind i billedet. Deres Etna Rosso’er bliver primært lavet på den lokale røde drue nerello mascalese, og alle deres enkeltmarker er plantet tilbage i 1920’erne. De har yderligere en vinmark, der er plantet helt tilbage i 1860´erne – altså pre-phylloxera.
Paolo vil gerne fremhæve deres ”almindelige” Etna Rosso DOC, som er lavet på druer fra de unge stokke. Vinen har mange af de samme udtryk som enkeltmarkerne. Dog med en mere saftig og frugtig identitet på grund af de unge stokke. Marco De Grazia, som er vinmageren bag vinen, skriver selv på bagsideetiketten, at det er en Middelhavs-bourgogne. Det er egentligt ret sjovt. For der er ikke særlig mange, som forbinder dette område med frugt og elegance. Folk forbinder det nok nærmere med varme og høj alkohol. Grunden til, at Marcos vine er så elegante og raffinerede skyldes højden; vinstokkene er plantet i 700-800 meters højde på nordsiden af vulkanen Etna, hvor der faktisk er temmelig koldt om natten. Og så er en anden forklaring selvfølgelig den vulkanske jordbund. Her kan man ifølge Paolo virkelig mærke energien i vinen – også selvom det er den billigste i sortimentet.
Roberto Lolli: Ruberpan Valpolicella Superiore DOC, Leonildo Pieropan, Veneto Italien
Roberto vil ikke give en amarone-anbefaling. Men han vil nu alligevel holde fast i Veneto-området i Norditalien. Han vil gerne anbefale en Valpolicella på enkeltsmarks-niveau. Altså ikke en af de simple ståltankslagrede, men en af de lidt mere ambitiøse vine med en del års fadlagring, hvor vinen ikke har gennemgået ripasso-teknikken. Leonildo og Teresita Pieropan har produceret vin i Veneto i mere end 30 år, og de har fra starten af holdt fast i deres overbevisning om, at den gode vins grundlag starter i marken. Ud fra dette har familien gennem tiden opkøbt jord på de bedst placerede cru’er i Veneto. Dette gode materiale i form af godt markarbejde er med til at give vinene en koncentration og en elegance.
Ruberpan IGT er et rigtig godt glas ifølge Roberto. Vinen har en saftighed og dybde, der gør den medium fyldig. Den fadede karakter i vinen er fantastisk uden at være overdøvende. Og sammen med frugtigheden er dette en flot, kompleks vin. Selv frugtigheden er ikke ”bare” corvina kirsebær-aroma, men har også en krydrethed – måske fra corvione-druen. I en tid hvor elegance vinder frem på bekostning af koncentration. Så kan det være, at der kommer et skifte hos forbrugeren fra de tunge Amaroner over mod de mere drikkevenlige Valpolicella Superiore-vine slutter Roberto af.
LÆS OGSÅ: Et fadlagret familieforetagende