An offer you can’t refuse

Amagerbro har fået et nyt pizzeria, som hedder italy. Og det er da også støvlelandet, der møder dig, når du træder ind i restaurantens varme og imødekommende atmosfære. Italy er ikke bare en restaurant – det er en følelse, en stemning og først og fremmest et sted med plads til alle. Vi tog metroen sydpå.

En god, italiensk oplevelse er mange ting. Små, skarpe espressoer på en fortovscafé med friskbagte biscottier, en slentretur langs Ponto Vecchio i Firenze med din kæreste, en aften med Godfather-trilogien eller en bid mad i Amager Centeret efter shoppetur lørdag eftermiddag. Det sidstnævnte scenarie stritter muligvis lidt, men den er god nok. Selv om omgivelserne i Amager Centeret unægteligt kommer til kort overfor en solbeskinnet baggård i Trastevere, kan amagergenserne nu spise klassisk italiensk mad af høj kvalitet lige om hjørnet. Og for os andre betyder det, at vi ikke behøver tage metroen helt til lufthavnen for at komme sydpå.

Helt i den italienske kulturs ånd er italy et sted, hvor alle er velkomne. Restauranten er nemlig blevet lanceret under mottoet ”folkeligt pizzeria”. Her er plads til hele familier, venner, unge som gamle, børn og forretningsfolk, og alle skal have en god oplevelse med mad af høj kvalitet. Menukortet er ret traditionelt italiensk, men dansk fortolket. Hos italy er der forretter, pastaretter, bøffer og et virkelig solidt pizzakort. Det er her, fokus er lagt, og selv om nogle måske vil mene, det er skørt at åbne et pizzeria i et brokvarter belagt med netop pizzeriaer, så er det kvaliteten, der adskiller italy fra de andre. Råvarerne er valgt med kritisk sans, så den mad, der bliver sat foran dig, er af virkelig fin kvalitet.

Mantraet på italy er value for money. Og hvis det lyder bekendt, har det sin forklaring. Det er nemlig Cofoco, der står bag italy, og Torben Klitbo og hans folk har selv besøgt producenterne, smagt, vurderet og siden udvalgt de råvarer, man nu kan smage hos italy. 

”Vi har så at sige klappet skinken. Vi har stået på markerne, smagt på tingene og set vores leverandører i kortene,” fortæller han.

Der er ikke nogen molekylær-kokke i køkkenet, der leger kemikere med sifonflasker eller skum, og det er i grunden helt rart med noget, der er back to basics. Skinken er faktisk fra Parma, mozzarellaen er fremstillet af bøffelmælk, og parmesanosten er ægte bjergparmesan – ikke bare en kopivare. Det er sympatisk, enkelt og lever op til det motto, Cofoco har sigtet efter med alle deres spisesteder og kulinariske initiativer: folkelig gastronomi.

Og god mad er der masser af. Du kan få fantastiske, lufttørrede pølser og skinker på det efterhånden velkendte og elskede bræt, friterede krabber, ravioli med karljohansvampe, gnocchi, hvide pizzaer, røde bøffer og retter, som bare skal være der, hvis man arbejder med et italiensk koncept: carpaccio, caprese, lasagne, pizza capricciosa, tiramisù, panna cotta – og meget mere end det.

LAMBRUSCO PÅ FREMTOG

Vinkortet er bredt og ambitiøst, og det siger noget om, at man gerne vil have folk af alle slags på besøg. Husets vin – både rød og hvid – kan man få for under 200 kr. I den helt anden ende af kortet finder man en Solaia IGT 2006, flagskibet hos den toscanske producent Antinori. Imellem de to yderpunkter finder man mange fine vine i mellemklassen. Et ret kuriøst og modigt indslag på vinkortet er et udvalg af lambruscoer. Der er sikkert mange, der har sikret sig en solid brandert i et lyserødt, vammelt produkt tilbage i 80’erne eller 90’erne, men på italy er drømmen at udvide gæsternes horisont og give lambruscoen en chance for et comeback. Kort fortalt er der tre lambruscoer på kortet: En, der er sød, som egner sig til aperitif eller til et glas for sjov; en roséfarvet og tør lambrusco, der bør prøves dér, hvor man normalt tager et glas prosecco – som aperitif eller til forret og fisk og fjerkræ; og så en mørkere lambrusco, som er blidt perlende, mere vinøs og egnet til for eksempel pizza eller pastaretter. Det er overraskende, anderledes og dejligt med noget fornyelse. Og det er nok det, der er charmen ved italy i det hele taget. Her er velkendt og hjemligt, og så er det alligevel lykkedes restauranten at genintroducere os for det gode, gamle cucina italiana. 

GENNEMDESIGNET OPLEVELSE

Ægtheden og den prisværdige enkelhed fra maden går igen i indretningen. Den umiskendelige sans for detaljen gør hele forskellen. De indbyggede, småsprossede vinduer, det rå træ, kølige klinker, de vævede stofservietter, bestikkets tyngde og alle de andre små ting gør, at restaurantbesøget ikke bare handler om at få stillet sulten og tørsten, men hæver det til en helhedsoplevelse. Det er ikke svært at mærke, at der er tænkt over tingene. Æstetikken er i top. Syden møder Norden i spillet mellem de blå og grønne nuancer på den ene side og okker på den anden. Gulvet i indgangen er smukt sammensat af små fliser i mosaik, der møder de rå planker i selve restauranten. Man kan godt mærke, at der er en sydeuropæer gemt i Torben Klitbo, selv om han er havnet på den nordlige side af Alperne. Og hvem drømmer ikke om sydlige himmelstrøg, hvor solen altid skinner, pastaen er hjemmelavet, familien er samlet, og hvor kram og kindkys sidder løst og uddeles rundhåndet? Græsset er som bekendt altid grønnere på den anden side. Og det er det grønne græs, man får lov at betræde, når man er gæst på italy.

Administrator CF