Bybønder spirer frem på stenbroen
Tømmermændene fra forbrugerismen i de brølende 00’ere har ført til flere modbevægelser. ”Urban farming” eller ”bylandbrug” er en verdensomspændende bevægelse, som forsøger at mindske afstanden fra jord til bord og bringe det fremmedgjorte bymenneske tættere på naturen og den levende råvare. Copenhagen Food har besøgt en byhave, en byfarm og en konsulentvirksomhed, hvor københavnere lærer at høste til deres eget bord, for at høre om deres motivation og erfaringer.
Som et uventet helle bag et sort stakit ligger Majportens Beboer-højbede blandt boligblokkene nær starten af Amagerbrogade. Haven har både fællesbede med krydderurter, bærbuske, rabarber og blomster og private bede, hvor medlemmerne selv sår, luger, vander og høster. Initiativet er blevet til i samarbejde med frivillige og Københavns Kommune, som har hjulpet med opstarten. Et af medlemmerne er Sonja Lund Landuyt, der er nede og se til sine tomater, som endnu er ret grønne.
”Vi er blevet langt mere glade for regn, efter vi har fået et havebed, for nu betyder regnvejr, at vi ikke behøver at vande,” fortæller Sonja. ”Det er en fed succesoplevelse at spise sin egen salat, som man selv har dyrket og ved er fri for pesticider. Og så bilder jeg mig selv ind, at salaten smager lidt bedre, når jeg selv har dyrket den. Når jeg roder rundt i jorden, minder det mig også om min barndom. Jeg er vokset op på landet og kunne altid få muld på fingrene i vores have. Samtidig er det også nemmere at falde i snak med de andre beboere i området, når man pusler om bedet nede i haven.”
Amerikanerne har gjort det i mange år med community gardens fra Portland til New York. Tyskerne gør det nu i Berlin med ”aquaponic” økosystemer af planter og fisk. Japanerne gør det med rismarker på toppen af højhusene. Hvor der er plads i byerne, grønnes byggetomter, baggårde og flade tage i det skjulte med plantekasser. Urban farming opstår ofte som en social bevægelse, hvor fællesskabet om at dyrke økologisk og lokalproduceret mad er i centrum. I Danmark har bevægelsen kun nogle år på bagen. Men i København og nu også i Aarhus har bevægelsen knopskudt mange forskelligartede eksempler på, hvordan byboerne kan få muld under neglene og få et kendskab til, hvad det vil sige at dyrke fødevarer selv.
TAGFARMEN ØSTERGRO
Vi står i 3. sals højde på taget af en gammel industribygning på Østerbro, men bortset fra højden og beliggenheden ligner det en almindelig køkkenhave. I april måned blev der hejst 110 tons jord herop. Og nu er tagets 600 kvadratmeter grønnet med lange rækker af grøntsager, og et drivhus, bistader og hønsehus er også skudt op.
”Jorden er speciallavet til taghaven. Den er blevet lettet med knust tegl, så vægten ikke belaster taget så meget og har større sugeevne, så den dels vander planterne bedre og dels fungerer som en bedre beskyttelse ved skybrud,” fortæller Livia Urban Swart Haaland, der sammen med to andre har startet tagfarmen ØsterGro.
ØsterGro drives af 17 bybønder, der får del i høsten en gang om ugen. Men alle er velkomne til at komme op på tagfarmen og følge med i planternes udvikling. Det er også ambitionen, at skoler og institutioner skal kunne bruge tagfarmen til besøg, undervisning og workshops, og at der blandt andet skal arrangeres fællesspisning og farmers market.
”ØsterGros ambition er ikke at gøre medlemmerne eller københavnerne selvforsynende med grøntsager. I stedet er det tanken, at tagfarmen skal danne rammen om fællesaktiviteter om fødevaredannelse, så byboerne kan følge råvarernes vej fra jord til bord. Samtidig vil vi også gerne kunne høste nogle afgrøder, som ikke er til at opdrive i supermarkedet, f.eks. bolsjebeder og blå kartofler,” fortæller Livia.
TAGTOMAT, EN RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED OM BYLANDBRUG
På grænsen mellem Nørrebro og Østerbro er en virksomhed ved at spire frem, som specialiserer sig i at rådgive om bylandbrug og andre grønne projekter i byens rum. ”Prøv at se roden på den tagetes,” siger Mads Boserup Lauritsen og løfter op i blade og stængler på en frodig plante. ”Det er alt sammen kommet ud af et enkelt lille frø.”
Hver gang Mads kærligt roder op i planterne, breder der sig en aromatisk duft af sommer og liv blandt de store kapillærkasser foran TagTomats værksted i en nedlagt garage. De hjemmelavede og selvvandende kapillærkasser er ved at sprænges af ananassalvie, tallerkensmækkere, spisetagetes og hjulkroner. Kapillærkasserne er kernen i Mads Boserup Lauritsens entreprenørvirksomhed TagTomat.
”I TagTomat arbejder vi med at skabe rammerne, så folk selv kan dyrke grønt i deres hverdag. Vi vil gerne vise, hvordan fødevarer bliver skabt og give byboerne denne viden tilbage. Du får en anden respekt for maden og råvarerne, når du erfarer, at det tager 4 måneder at lave en klase tomater. Samtidig arbejder vi også for at styrke fællesskabet omkring det grønne igennem workshops og kurser. Jeg kan godt lide tanken om, at folk falder i snak hen over et bed med planter,” siger Mads.
TagTomat startede lidt ved et tilfælde, da Mads plantede nogle tomatplanter ovenpå et skur i sin baggård. Men siden da har foretagendet grebet om sig. Så meget at Mads har sagt sin stilling op som byplanlægger for at hellige sig konsulentarbejdet med blandt andet bylandbrug på fuldtid.
Et par blokke væk fra TagTomats værksted viser Mads en fortovshave frem, som han var med til at bygge sidste år. Hvor der før var øde asfalt foran en boligblok, står der nu 30 kapillærhøjbede med hindbærbuske, havtornebuske og blomster i alle farver. Haven er selvvandende og opsamler regnvand fra det nærliggende bygningstag gennem et nedløbsrør. Blandt de blomstrende kasser er bygget bænke, hvor beboerne i kvarteret kan sidde. Beboerne har selv overtaget driften af haven, der som en oase på stenbroen liver op i det ellers anonyme kvarter.
Fortovshaven er et eksempel på det potentiale, som Mads ser i blandt andet bylandbrug, hvor byen med små skridt grønnes gennem de fodaftryk, som lokale bevægelser og initiativer sætter. Ligesom ØsterGro er TagTomat et projekt, som forsøger at finde en model for, hvordan natur og by kan mødes på en frugtbar facon. Hvis TagTomat som konsulentvirksomhed indenfor bylandbrug og baggårdshaver formår at skabe en levedygtig forretningsmodel, er det tegn på, at bylandbruget har slået rod i stenbroen og bevæger sig væk fra græsrodsbevægelse til mainstream.
