250 millioner bobler
De fleste har nok prøvet at skåle sig igennem en nytårsaften med boblende champagne, der enten var for sød eller for tør. Det er bare for surt at hilse et nyt år velkomment på den måde, når nu en champagne, som matcher ens smagsløg, virkelig kan være en superlækker oplevelse. Så her et par gode råd til dig, inden du køber din næste nytårschampagne:
Derfor bobler champagne
Champagne indeholder bobler og endda mange af dem. 250 millioner plejer man at sige, men det har ikke været muligt for os at efterprøve udsagnet, da vores champagneglas på Copenhagen Food som regel er tomme, inden vi får talt særligt mange.
De mange bobler skyldes, at vinen gærer inde i flasken ved den såkaldte andengæring. Og som navnet antyder, er det ikke den første gæring vinen gennemgår – quelle surprise! Først kommer nemlig den alkoholiske gæring, som alle vine gennemgår.
Når den er overstået, hælder man den (endnu) stille vin på flaske sammen med sukker og gær, lukker flasken forsvarligt, og så kan andengæringen gå i gang. Det er her der bliver skabt en smule alkohol og en masse kuldioxid, og således opstår de bobler, så mange mennesker holder af. Når kuldioxid spærres inde, skabes der naturligvis et tryk i flasken og for at holde til det ca. 6 atm kraftige tryk, er champagneflasker som bekendt tykkere og kraftigere end andre vinflasker.
Når champagne bare er helt forkert
Navnet champagne må udelukkende bruges på mousserende vine, der er produceret efter bestemte forskrifter og i et bestemt område, der ikke overraskende hedder Champagne. Det betyder også, at uanset hvor mange gange ens ellers henrivende mormor/onkel/far/søster/ven/tjener/whatever, kalder den spanske cava, den franske crémant, den italienske prosecco eller den tyske sekt for champagne, så er og bliver det forkert.
At kalde alle mousserede vine for champagne er på sin vis som at kalde al rødvin for barolo. Champagnes brancheorganisation har næppe tænkt sig at retsforfølge din mormor for at sige ’sjampanje’, men når det gælder brugen af ordet champagne i markedsføringsøjemed, så er det straks en anden sag. Alle der bruger ordet eller en afskygning deraf, får lov at forsvare sig selv i retten og får næsten i samtlige tilfælde også lov at tabe og fjerner derefter ordet fra deres produkt. Om det er hårprodukter, slik eller tapet, så er der ingen nåde. Champagne er et brand, og det brand skal beskyttes – koste hvad det vil.
Skal champagnen være sød eller tør?
På etiketten på en flaske champagne kan man læse en række oplysninger, der kan have større eller mindre betydning for smagen. F.eks. om champagnen er demi-sec, brut, brut nature, extra brut eller andet. Disse betegnelser fortæller, hvor meget sukker, der er i vinen; demi-sec og sec er decideret søde typer, brut er tør og må indeholde op til 12 gram sukker pr. liter, mens extra brut har en grænse på 6 gram, og brut nature har en grænse på 3 gram.
Desuden er der på alle etiketter en kode, skrevet med en lille (indimellem meget lille) skrifttype. Den kunne f.eks. lyde NM-300-002, og det er indledningsbogstaverne, som er vigtige. Står der NM, er producenten bag champagnen en Négociant-Manipulant og må købe druer fra andre bønder (men kan også dyrke dem selv). Står der derimod RM, er producenten en Récoltant-Manipulant og dyrker selv de druer, der bruges i vedkommendes champagner. Således kan man få et fingerpeg om hvilken type produkt, man står med i hånden. Men virkeligheden er altid mere nuanceret end ord og koder på flaskerne, så spørg din vinhandler til råds, hvis du vil have en bestemt sødme fra en bestemt type producent.
LÆS OGSÅ: Sommelieren anbefaler… bobler til nytår